Præsentation af Lokalhistorisk Årskalender 2019
Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og Omegn afholder mandag, den 5. november 2018, kl. 19.30 et arrangement i Sognegården i Løgstrup, hvor den nye lokalhistoriske kalender for 2019 vil blive præsenteret.
Kalenderen indeholder for hver måned to billeder fra en lokalitet i Løgstrup-området, oftest et gammelt og et nyt fra det samme sted med en forklarende tekst. Bestyrelsen har udvalgt de enkelte billeder og vil fortælle lidt nærmere om nogle af dem.
I løbet af aftenen bliver der mulighed for at købe kalenderen 2019 for 50 kr.
Foredrag
Efter præsentationen holder museumsinspektør, arkæolog Ida West Hansen, et foredrag om Løgstrups forhistorie.
Ida fortæller om foredraget:
"Igennem årene er der foretaget flere udgravninger i og omkring Løgstrup fra alle perioder i oldtiden. De forskellige fund og resultaterne fra de mange spændende udgravningerne, kan fortælle om området, længe før der var noget der hed Løgstrup.
Ved en af de mere interessante udgravninger blev der fundet bebyggelse fra yngre bronzealder i form af gårdsanlæg med aktivitetsspor efter bronzestøbning og en dertilhørende regional samlingsplads. Sporene efter samlingspladsen bestod af rækker og klynger af op til næsten 300 ildkogegruber.
Derudover vil fokus være på udgravningen af en landsby i 4-7 faser fra førromersk jernalder. De 18 langhuse blev udgravet som en del af en såkaldt vandrende landsby, hvor husene har efterfulgt hinanden over tid og flyttet rundt i landskabet.
Til slut vil jeg fortælle om udgravningen af tre gårdsanlæg fra yngre romersk jernalder/ ældre germansk jernalder, hvorfra jeg selv har gravet den ene – den der kom med i 2017 kalenderen".
Til arrangementet er der adgang for såvel medlemmer som ikke-medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og Omegn.
Der er ingen tilmelding.
Entre: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for ikke-medlemmer.
Med i indgangsbilletten er foredrag, kaffe og kage.
Et medlemskab af foreningen kan eventuelt tegnes ved indgangen, det koster 75 kr. for et år.

Tilbage til kalender Påmind mig
Dato: 5. nov. 2018 19:30
Information
Arrangør: Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og OmegnDato: 5. nov. 2018 19:30