Løgstrup Kalender

Præsentation af Lokalhistorisk Årskalender 2022

Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og Omegn afholder onsdag, den 3. november 2021, kl. 19.30 et arrangement i Sognegården i Løgstrup, hvor den nye lokalhistoriske kalender for 2022 vil blive præsenteret.
Kalenderen indeholder for hver måned to billeder fra en lokalitet i Løgstrup og omegn, ofte et gammelt og et nyt fra det samme sted med en forklarende tekst. Bestyrelsen har udvalgt de enkelte billeder og vil fortælle lidt nærmere om nogle af dem.

Efter præsentationen holder Magnus Jørgensen et foredrag med titlen:

Rogenstrup og omegn i 1950’erne og -60’erne

Magnus Jørgensen er født i 1945 og opvokset på familielandbruget Mougaard i Rogenstrup. Han vil fortælle om at være barn på landet dengang, hjælpe til med arbejdet, den første Ferguson traktor, den første bil i familien, om skolegangen i Rogenstrup skole og om den sparsomme fritid.
Desuden om ungdommen, sporten og hvad der senere blev af børnene der startede skolegangen i Rogenstrup skole.

I år er kalenderen gratis for medlemmer af foreningen (1 stk. pr, husstand), den kan udleveres på aftenen, eller senere på Arkivet mandage 14 - 17. Der vil være mulighed for at købe ekstra eksemplarer for 50 kr., den kommer også til salg i Dagli’Brugsen i Løgstrup.

Til arrangementet er der adgang for såvel medlemmer som ikke-medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og Omegn.
Der er ingen tilmelding.

Entre: Gratis for medlemmer; 50 kr. for ikke-medlemmer.
Med i prisen er foredrag, kaffe og kage.
Et medlemskab af foreningen kan eventuelt tegnes ved indgangen, det koster 100 kr. for et år.
Tilbage til kalender Påmind mig

Information

Arrangør: Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og Omegn
Dato: 3. nov. 2021 19:30