Løgstrup Kalender

Generalforsamling og foredrag

Lokalhistorisk forening for Løgstrup og Omegn afholder ordinær generalforsamling torsdag, den 25. april 2024 kl. 19.00 i Løgstrup Hallen.
Dagsorden ifølge vedtægterne.

I pausen efter generalforsamlingen serveres der kaffe/the samt en rullepølse-/ostemad.
Der bliver også mulighed for at købe Benediktes bog.

Herefter vil Benedikte Ehlers holde foredraget:
Smil til livet – trods udfordringer

Benedikte Ehlers udgav i 2023 sin erindringsbog: Benedikte Ehlers forside
Livet skal leves – ikke overstås.

Hun vil fortælle sin historie ud fra spørgsmålene:
Hvad er et godt liv?
Hvad er et harmonisk menneske?
Hvad er meningen med livet?
Hvordan møder jeg livet i modgang og glæde?
Hvordan kommer vi igennem problemer og bliver hele velfungerende glade og positive mennesker?

Hendes livshistorie bygger på de erfaringer hun har fået gennem sit virke som underviser, foredragsholder, kirkesanger, stifter og ejer af Ehlers rejser i Viborg, og de 6 års ophold i Oregon, USA. Hun er også vinbonde – desuden har hun boet i Hjarbæk, og er gift med Poul Olesen fra Vorde, der, efter mange år i Oregon, nu er vendt hjem.

Alle er velkomne - deltagelse er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og Omegn, ikke medlemmer betaler 50 kr.
Det er muligt at tegne medlemskab af foreningen ved indgangen (100 kr./år).
Tilbage til kalender Påmind mig

Information

Arrangør: Lokalhistorisk Forening for Løgstrup og Omegn
Dato: 25. apr. 2024 19:00